Det fælles fundament i FRIENDS-programmet
Uanset om du arbejder med børn, unge eller voksne, kan FRIENDS Resilience© programmet være med til at styrke trivsel, fællesskab og personlig handlekraft i netop din kontekst.
Hos Trivselsfabrikken tilbyder vi blandt andet certificering og støtte til at gøre FRIENDS til en integreret del af jeres hverdag – i dagtilbud, på skoler, ungdoms- og videregående uddannelser, samt på arbejdspladser, i fritidstilbud og hos NGO’er, samt offentlige tilbud. Med et fælles sprog og konkrete værktøjer bliver trivsel et fælles ansvar – og en naturlig del af kulturen.
Styrk trivsel og fællesskab gennem leg og trygge relationer
Børnehaven – styrk fællesskaber og trivsel med FRIENDS
Hos Trivselsfabrikken støtter vi jer i at styrke jeres evne til at fremme epistemisk tillid og tryg tilknytning hos børnene – gennem hverdagsnære og legende tilgange, hvor relationen er i centrum. Når I som kendte og nærværende fagprofessionelle skaber rammer præget af åbenhed, omsorg og anerkendelse, baner I vejen for, at børn kan udtrykke sig, blive mødt og selv udvikle tillid til egne tanker og oplevelser.
Samtidig giver I børnene et fælles sprog og en fælles kultur, hvor de kan sætte ord på følelser og sociale situationer – og dermed bedre tage deres stemme i brug, både i fællesskabet og i livet. I lærer dem også at lægge mærke til og værdsætte det, der gør dem glade: at solen skinner, at nogen hjælper én – eller at man selv kan gøre en forskel for andre. På den måde styrkes både nærvær, taknemmelighed og følelsen af sammenhørighed.
Det gør vi muligt gennem certificering i det evidensbaserede og holistiske Fun FRIENDS program. Programmet understøtter udviklingen af gensidig empati, forståelse, rummelighed og støtte – når I deler værktøjerne med børnene og inddrager deres forældre som aktive medspillere.
Fun FRIENDS arbejder legende med selvberoligelse, selvregulering, hjælpsomhed og venskab – og fremmer et trygt og inkluderende fællesskab, hvor alle børn kan føle sig set, hørt og forstået. Når fællesskabet står stærkt, har børnene det bedste udgangspunkt for at udvikle personlig resiliens og være noget for andre.
Kontakt os for at høre mere om certificering og muligheder for at gøre FRIENDS til en integreret del af jeres børnehavekultur. Eller læs videre her.
Skab en fælles kultur for trivsel, læring og stærke fællesskaber
Skolen – et fælles sprog og en fælles kultur for trivsel og fællesskab
I en tid, hvor relationer og trivsel er helt afgørende for læring og udvikling, tilbyder FRIENDS Resilience-programmerne en samlet, evidensbaseret tilgang til at styrke både børnefællesskaber og den enkelte elevs personlige resiliens.
Hos Trivselsfabrikken støtter vi lærere og pædagoger i at arbejde helhedsorienteret med trivsel gennem hele skoleforløbet – med fokus på helklasse- og helskoleindsatser. Gennem certificering i FRIENDS skaber I et fælles sprog, en fælles kultur og et fælles fundament, som blandt andet kan bære og forankre både almene og målrettede indsatser på tværs af temaer, klassetrin og fag.
Programmet klæder jer på til at støtte eleverne i at opbygge trygge, inkluderende og refleksive fællesskaber, hvor de kan mærke sig selv og hinanden – og hvor de får plads til både at vokse, være sårbare og at støtte hinanden på tværs. Gennem leg, refleksion, dialog og praksisnære øvelser styrkes elevernes følelsesmæssige forståelse, sociale ansvarlighed og evne til at samarbejde og løse konflikter på værdibaserede måder.
Med FRIENDS som en rød tråd i skolens kultur får I:
- Fun FRIENDS i indskolingen (4–7 år): En legende og visuel tilgang til at opbygge fællesskab, følelsesforståelse, selvberoligelse- og -regulering – gennem aktiviteter der engagerer både børn og forældre.
- FRIENDS for Life på mellemtrinnet (8–11 år): Et praksisnært program, der styrker fællesskabet og elevernes fælles og individuel evne til at håndtere bekymringer, opgaver og konflikter – samtidig med at det skaber plads til forskellighed, gensidige støttenetværk og ro til læring.
- My FRIENDS Youth i udskolingen (12–15/18 år): En refleksionsbaseret tilgang, der styrker fællesskabet og de unges selvindsigt, sociale bevidsthed, mentale resiliens og sunde livsvaner – og gør dem i stand til at kunne indgå dialog om egen læring, være i og håndtere livets op- og nedture og være i pressede situationer, både alene som i fællesskab med andre.
Tilsammen udgør programmerne en sammenhængende og fællesskabende indsats – fra børnehave over skole og fritidsliv til ungdomsuddannelser. Når skolen tager ejerskab for en helhedsorienteret trivselsindsats med inddragelse af elever, forældre og lokalsamfund, skaber det ikke kun bedre læring og resiliente fællesskaber – men også livsduelige børn og unge, der både kan tage deres stemme i brug og tage del i og bidrage til fællesskaber i mange af livets arenaer.
Kontakt os for at høre mere om certificering og muligheder for at gøre FRIENDS til en integreret del af jeres skolekultur. Eller læs videre her.
Forebyggelse, fællesskab og vej tilbage – med FRIENDS Resilience©
Skolefravær & skolevægring
Hos Trivselsfabrikken tilbyder vi certificering i det evidensbaserede FRIENDS Resilience© program til skoler og institutioner, der ønsker at forebygge, at elever falder mellem stolene – og samtidig skabe veje tilbage til fællesskabet for dem, der allerede oplever skolefravær.
Ved at dele denne tilgang med alle elever, og inddrage forældre og eventuelt lokalsamfundet, styrkes elevernes skoletilhør, relationskompetencer og følelsesmæssige modstandskraft. I får et fælles sprog og konkrete strategier til at kunne være i og håndtere pres og svære følelser – både individuelt og i fællesskab.
Tilgangen forebygger stigmatisering og eksklusion og styrker i stedet deltagelsesmuligheder, forståelse og handlekraft hos både elever og voksne. Den kan stå alene – eller supplere andre fælles eller individuelle indsatser.
Samtidig bliver det lettere at sikre en tryg og meningsfuld tilbagevenden for de elever, der har været fraværende i en periode – fordi både kultur, sprog og fællesskab inviterer dem med.
Vi tilbyder også korte oplæg og praksisnære workshops om skolefravær og skolevægring. Hvis I er interesseret deri, kan I herigennem blive introduceret til den fællesskabsorienterede tilgang, få inspiration til næste skridt – og afklare, hvordan FRIENDS kan spille sammen med jeres eksisterende tiltag.
Kontakt os for at høre mere om vores oplæg og workshops samt certificering og muligheder for at gøre FRIENDS til en integreret del af kulturen på jeres videreuddannelse. Eller læs videre
Giv børn og unge et fælles sprog for trivsel – gennem leg, fællesskab og nærvær i hverdagen
SFO og Klub
Hos Trivselsfabrikken arbejder vi for at støtte jer i at skabe stærke, støttende fællesskaber og fremme børns trivsel gennem leg og samvær.
Målet er at sikre, at alle børn føler sig set, hørt og støttet og at de kan være noget for andre.
Med certificeringer i henholdsvis FRIENDS For Life og My FRIENDS Youth, som er to af de alderstilpassede udgaver af det evidensbaserede og holistiske FRIENDS Resilience© program fra Australien, får SFO’er og klubber et fælles sprog og fælles rygsæk, som de kan dele med børnene/de unge, deres forældre samt evt. skolen og andre lokale aktører. Det er nemt at integrere i ens øvrige fritidspædagogiske virke.
Det gør tanken om trivsel som et fælles ansvar håndgribeligt og er med til at fremme såvel resiliente fællesskaber og den personlige resiliens.
Kontakt os for at høre mere om certificering og muligheder for at gøre FRIENDS til en integreret del af jeres sfo/klub kultur. Eller læs videre her.
Et fælles sprog og styrket fællesskab i en krævende tid
Ungdomsuddannelser
Unge på ungdomsuddannelser står over for mange krav og forventninger – både fagligt, socialt og personligt. De har brug for fællesskaber og voksne omkring sig, der støtter dem i at finde ro, retning og handlekraft i en kompleks hverdag.
Hos Trivselsfabrikken tilbyder vi certificering i My FRIENDS Youth – den ungdomstilpassede udgave af det evidensbaserede og holistiske FRIENDS Resilience©-program fra Australien.
My FRIENDS Youth bidrager til en kultur, hvor unge, i fællesskab og alene, både får mulighed for at mærke sig selv og hinanden – og for at vokse, dele og være noget for andre. Det er en tilgang, der ikke blot fremmer trivsel her og nu, men også styrker deres evne til at deltage aktivt og bæredygtigt i fællesskaber og læring – hele livet.
Programmet kan med stor fordel fungere som et anker for uddannelsernes samlede trivselsindsats og faglige praksis.
Gennem certificeringen får I et fælles sprog og pædagogisk fundament, der styrker resiliente fællesskaber og personlig resiliens. I får samtidig en række konkrete værktøjer og strategier, som I – sammen med de unge – kan bruge til at:
- være i og håndtere pres, bekymringer og udfordringer
- fremme selvregulering, fokus og motivation
- udvikle kommunikation, samarbejde og konfliktløsning
- understøtte selvbestemmelse og medejerskab i læringsprocessen
- styrke studieteknik og evnen til at strukturere sig
- skabe trygge relationer og rum for refleksion og støtte
- styrke digital dannelse – herunder refleksion over egen onlineadfærd, grænsesætning, fællesskabsetik og ansvar i digitale rum
- opbygge gensidige støttenetværk og blive bevidst om glæden ved at være noget for andre – eventuelt gennem frivillig arbejdet og ellers på tværs af kontekster i hverdagen.
Stryk trivsel, handlekraft og fællesskab
Videregående uddannelser
Studielivet kan være både spændende og udfordrende. I Trivselsfabrikken arbejder vi med det evidensbaserede og holistiske program FRIENDS Resilience©. Gennem certificering i det aldersrelevante Strong Not Tough™-forløb får I adgang til en fælles tilgang og nogle konkrete værktøjer, strategier og færdigheder, der med fordel kan integreres i fx RUS-forløb, studiestart, studieteknik og vejledning.
Programmet fremmer resiliente fællesskaber samtidig med at det styrker de studerendes evne til at kunne være i og håndtere pres, træffe værdibaserede valg og navigere i de mange forventninger og muligheder, de møder – både fagligt og socialt. Det giver et fælles sprog og fundament, der fremmer selvberoligelse og -regulering, samarbejde om egen læring, assertiv kommunikation og konfliktløsning – samt en fleksibel og vedvarende handlekraft, der kendetegner personlig resiliens.
Digital dannelse, refleksion over egen livsretning, og aktiv deltagelse i studie- og læringsmiljøet bliver centrale elementer, når programmet bringes i spil i hverdagen.
Strong Not Tough tager samtidig afsæt i, at mennesker trives og udvikler sig i relationer. Derfor arbejdes der også med, hvordan man som studerende sammen og alene kan opbygge og indgå i gode og resiliente relationer – både i venskaber, studiegrupper, parforhold og støttende fællesskaber. Gennem arbejdet med empati, grænsesætning, hjælpsomhed og respekt udvikles de studerendes evne til at være sig selv og være noget for andre – også i det levede liv udenfor uddannelsen, fx i studiejobs, sociale aktiviteter og fritidsfællesskaber.
Når alle taler samme sprog og deler en fælles tilgang, skaber det stærke og trygge studiemiljøer, hvor de studerende både kan udvikle personlig resiliens og være medskabere af inkluderende fællesskaber – på og uden for campus.
Kontakt os for at høre mere om certificering og muligheder for at gøre FRIENDS til en integreret del af kulturen på jeres videreuddannelse. Eller læs videre ved at trykke på nedenstående knapper.
Få et fælles sprog, der fremmer trivsel – med plads til forskellighed, fællesskab og nærvær på arbejdspladsen
Virksomheder – HR og ESG
Hos Trivselsfabrikken arbejder vi for at støtte jer i at skabe stærke, støttende fællesskaber og fremme medarbejdernes trivsel. Dette gør vi gennem vores STRONG Not Tough team building kurser og efterfølgende fælles anvendelse af det lærte i hverdagen. STRONG Not Tough er voksen udgaven af FRIENDS Resilience©, som findes i 4 alderstilpassede udgaver.
Vi tilbyder også STRONG Not Tough personlig udvikling til dem, der ønsker at gå videre og udforske værktøjer på egen hånd. Derudover har vi alderstilpassede angsthåndteringsforløb til medarbejdere og deres familier, når mistrivsel hos børnene påvirker arbejdslivet. Herved får man en rød tråd mellem privat og arbejdslivet.
Målet er at sikre, at alle medarbejdere føler sig set, hørt og støttet. Således, at I har overskud, viden og håndgribelige værktøjer og strategier til at kunne være noget for hinanden, så I sammen kan optimere arbejdsdagen og opgaveløsningen.
Derudover kan et sponsorsamarbejde anvendes som led i virksomheders ESG-indsats med fokus på social bæredygtighed (S’et i ESG).
Sponsorater bruges til at tilbyde forløb til nedsat pris til familier, hvis børn er ramt af mistrivsel og evt. fravær. De kan også anvendes til klassesæt og certificeringsforløb til nedsat pris til børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser, der ønsker en helhedsindsats til forankring af deres trivselsarbejde.
Det er nemt at integrere i ens øvrige HR- og ESG-indsats.
Med ovenstående, får virksomheder og medarbejdere et fælles sprog – et fælles fundament om man vil – og mulighed for at gøre en forskel, både internt og for omgivelserne.
Det gør trivsel til et håndgribeligt fælles ansvar og fremmer både resiliente fællesskaber og personlig resiliens.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne for at gøre FRIENDS til en integreret del af jeres virksomhedskultur.
Få et fælles sprog, der fremmer trivsel – både hos det enkelte familie medlem og familien i fællesskab – med plads til forskellighed, udvikling uden pres, gensidig støtte, samvær og nærvær
Derhjemme
Gennem FRIENDS Klinikken arbejder vi for at støtte jer som familie i, sammen og hver for sig, at kunne være i og håndtere de udfordringer og opgaver, store som små, der kan opstå i hverdagen.
Dette gør vi ved hjælp af FRIENDS Resilience©, som er blåstemplet som “best practice” af WHO og ligger i tråd med danske retningslinjer. Styrken ligger i at få en fælles dialog og opmærksomhed på:
- At vi kan opleve og reagere på ting forskelligt – og at det er OK
- At der hvor udfordringer spænder ben, er der noget vi kan gøre – sammen og hver især
- At fælles redskaber gør det nemmere at støtte hinanden og give mod på at prøve nyt
- At I får et sprog der understøtter jeres stemme, når I har brug for omgivelsernes hjælp
Vi tilbyder både individuelle forløb og gruppeforløb til børn og unge med stress, angst, skolefravær eller generel mistrivsel – og én/begge forældre. Derudover arbejder vi med forældre- og familierådgivning, så hele familien får redskaber til at støtte hinanden.
Målet er at hjælpe jeres barn med at føle sig set, hørt og støttet og omvendt. I får konkrete værktøjer til at kunne være i og håndtere udfordringer, organisere opgaver, og benytte muligheder sammen, så I som familie kan komme styrket videre i livet.
Vi starter altid med en forsamtale, hvor vi møder jer og jeres barn for at lære hinanden at kende. Her finder vi i fællesskab ud af, hvilket forløb der passer bedst til jeres situation.
Vores tilgang kan bruges både hjemme, i skolen og i fritiden, hvilket skaber sammenhæng i jeres barns hverdag og bevarer tilknytningen til jeres eget arbejds- og fritidsliv.
Ved interesse tilbyder vi også de alderstilpassede programmer som forebyggende gruppeforløb som vidensdeling og fælles fundament til anvendelse i hverdagen i og udenfor hjemmet.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer som familie med at skabe et fælles fundament for trivsel med plads til forskellighed.
Styrk trivsel og fællesskab i fritidslivet med FRIENDS
Fritidstilbud
Hos Trivselsfabrikken tilbyder vi certificering i det evidensbaserede FRIENDS Resilience© program til foreninger og andre, der står for fritidsaktiviteter og ønsker at styrke børn, unge og voksnes trivsel og forebygge mistrivsel.
Med FRIENDS programmets fire alderstilpassede udgaver får I et fælles sprog og fælles fundament I kan dele med jeres medlemmer, så I sammen kan skabe og/eller fremme stærke, rummelige, gensidigt støttende, trygge, resiliente fællesskaber – og samtidig styrke den personlig resiliens – med plads til ALLE.
De fire alderstilpassede udgaver er: Fun FRIENDS (4 – 7 år), FRIENDS For Life (8 – 11 år) My FRIENDS Youth (12 – 15/18 år) og Strong Not Tough (18+).
Vi samarbejder gerne omkring udvikling af aktiviteter tilpasset forskellige rammer og deltager gerne i partnerskaber og følgeforskning.
Kontakt os for at høre mere om certificering og muligheder for at gøre FRIENDS til en integreret del af kulturen på jeres videreuddannelse. Eller læs videre her.
Få viden, værktøjer og certificering i FRIENDS
NGO’er
Trivselsfabrikken tilbyder såvel korte trivselsworkshops og oplæg, samt deltagerkurser og certificeringer i det evidensbaserede, holistiske og alderstilpasset FRIENDS Resilience© programs 4 alderstilpassede udgaver: Fun FRIENDS (4 – 7 år), FRIENDS For Life (8 – 11 år) My FRIENDS Youth (12 – 15/18 år) og Strong Not Tough (18+).
Med certificeringer i FRIENDS programmet f.eks., får I et fælles sprog og fælles fundament af redskaber og strategier, I kan kombinere med jeres eksisterende tilbud.
Udfoldelse af FRIENDS med efterfølgende anvendelse og øvelse i forbindelse med jeres tilbud kan være med til at forebygge mistrivsel blandt brugere og udbrændthed hos frivillige.
Samtidig med at styrke personlig resiliens, kan det støtte jer i at fremme resiliente fællesskaber med plads til ALLE.
Vi samarbejder gerne omkring udvikling af aktiviteter tilpasset forskellige rammer og deltager gerne i partnerskaber og følgeforskning.
Kontakt os for at høre mere om vores oplæg og workshops samt certificering og muligheder for at gøre FRIENDS til en integreret del af kulturen på jeres videreuddannelse. Eller læs videre
Et fælles sprog for trivsel, sundhed og resiliens – på tværs af fag og sektorer
Offentlige tilbud
Hos Trivselsfabrikken tilbyder vi certificering i det evidensbaserede og alderstilpassede FRIENDS Resilience© program til offentlige tilbud, der ønsker at styrke mental trivsel, sunde livsvaner og resiliens – ikke som et quick-fix, men som en bæredygtig, fællesskabsorienteret indsats.
FRIENDS kan tilpasses og anvendes som primær, sekundær eller tertiær indsats – i eget regi eller på tværs af sektorer og faggrænser. Programmet giver jer et fælles sprog og en praksisnær tilgang, som kan anvendes og øves sammen med børn, unge eller voksne – og som understøtter opbygningen af inkluderende og resiliente fællesskaber, samt styrker den enkeltes handlekraft og mestring i hverdagen.
Samtidig kan FRIENDS med fordel integreres som en del af jeres personalepleje, hvor det bidrager til at styrke samarbejdet, forebygge forråelse og sygefravær, og fremme både fælles og individuel trivsel, sundhed og arbejdsglæde.
Vi tilbyder også oplæg og praksisnære workshops om, hvordan FRIENDS kan anvendes i offentlige sammenhænge – som inspiration til næste skridt eller som led i jeres strategiske og tværfaglige arbejde med trivsel og resiliens.
Vi samarbejder gerne omkring udvikling af aktiviteter tilpasset forskellige rammer og deltager gerne i partnerskaber og følgeforskning.
Kontakt os for at høre mere om vores oplæg og workshops samt certificering og muligheder for at gøre FRIENDS til en integreret del af kulturen hos jer.
Ligeså, hvis I er nysgerrig på hvorledes vores FRIENDS Klinikken vil kunne varetage konkrete borgernære og medarbejderpleje opgaver i samarbejde med jer.
Sammen skaber vi trivsel
Vi er en del af..
Og samarbejder med…
Forbehold: Under forberedelserne til FRIENDS programmerne, har FRIENDS Resilience© lagt alle kræfter i at overbringe information baseret på kvalitetsstandarder og den gældende praksis på udgivelsestidspunktet. FRIENDS Resilience© giver dog ikke nogle garantier, i forhold til de psykologiske resultater forbundet med anvendelsen af programmerne, og fraskriver sig enhver form for ansvar og hæftelse, i forhold til skader, der er opstået direkte eller indirekte, som følge af enhver anvendelse af det materiale, der indgår i programmerne.
Ligesom FRIENDS Resilience©, anstrenger Trivselsfabrikken sig for at opretholde og være tro mod det originale materiale, og bidrage til at det til enhver tid lever op til aktuelle standarder. Selvom Trivselsfabrikken gør sit yderste for at klæde kommende facilitatorer godt og resilient på, og støtte op om den videre implementering, kan vi dog ikke påtage os ansvaret, eller hæfte, for den videre forvaltning og modtagelse af FRIENDS programmerne lokalt.