Relationskompetencer & trivsel i skolen

Her vil vi samle artikler og viden om trivsel og faglig udvikling i klassefællesskaber, samt vigtigheden af lærere og pædagogers relationskompetencer. Her kan man også finde inspiration og hjælp til, hvordan man kan udvikle disse kompetencer.

 

 ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”

 Citat af K. E. Løgstrup

Karaktertræk & temperamentstyper

Fremfor blot at tolke børns handlinger som udtryk for uhensigtsmæssig og diagnosekrævende adfærd, har vi her forsøgt at samle viden om almene karaktertræk og temperamentstyper, der kan give en bredere forståelse for disse handlinger som naturlige reaktioner. 

Med denne viden i baghovedet klædes lærere og pædagoger på til at kunne indrette klassens fysiske indretning samt skoledagens rytme og rutiner, så de kan tilgodese en bredere børneflok.

Angst, depression, traume, stress & trivsel

I tråd med vores arbejde for at fremme livsduelighed og forebygge angst og depression, og i en erkendelse af at flere og flere børn og unge rammes af disse, samt oplever hverdagen som traumatisk og stressfyldt, henviser vi her til diverse ressourcer, som kan hjælpe dem og deres voksne godt på vej.

Share This