skolefravær, skolevægring og angst
At have et barn med skolerelateret angst og skolefravær, kan være en stor følelsesmæssig udfordring for hele familien. Det er en stor frustration at være forældre til et barn der ikke trives og som er ked af, eller bange for, at gå i skole.
Når et barn mistrives, så rammer det ikke kun barnet, men hele familien hårdt.
Mange forældre føler sig magtesløse, de føler de mangler hjælp og ikke mindst indsigt i og forståelse af situationen. De føler de har prøvet alt, men intet har virket, og de er ikke selv i stand til at hjælpe deres barn.
Forældregrupper
v/konsulent Line Fuglsang & gæstekonsulent Christa Hjørlunde Nielsen
– Om at være forældre til et barn, der sjældent eller slet ikke kommer i skole
Nu får I mulighed for at deltage i en forældregruppe som består af fire samtaleaftener, hvor der er fokus på skolefravær, skolevægring og angst.
Her er plads og rum til at tale med andre forældre der står i samme situation som jer, og som ved hvad det vil sige, at leve med et barn der har angst eller af andre årsager ikke kommer i skole.
Vi arbejder til dagligt med skolerelateret angstproblematikker og har bred erfaring med skolefravær og massiv skolevægring. Som noget nyt afholder vi samtaleaftener, hvor I vil få en forståelse af jeres barns problematik og vi vil hjælpe jer med at skabe overblik og struktur i det videre forløb.
I bliver vejledt og klædt på som forældre, til at støtte jeres barn bedst muligt, så I kan gå fremtiden i møde med fornyet energi og en større forståelse.
Vi har til sammen mange års erfaring med skolefravær og skolevægring, parterapi og familie/døgnbehandling og er til dagligt ude hvor det sker, nemlig på skolerne og i hjemmene.
Tilmeld dig nu
Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere eller vil tilmelde dig den næste forældreaften.
Nye hold oprettes efter behov
Hvis I genkender nogle af disse træk hos jeres barn, kunne vores samtaleaftener være noget for jer:
- Mavesmerter og hovedpine
- Trækker sig fra det sociale liv i klassen
- Trækker sig ind på værelset
- Græder eller virker trist og modløs, eller rastløs, frustreret og konfliktsøgende
- Har en masse tankemylder
- Lavt selvværd
- Drypvis skolefravær
- Meget skolefravær
- Kommer slet ikke i skole
- Får angstanfald
- Ønsker for alt i verden at komme i skole og ”bare være som de andre” – men kan ikke
- Kan ikke sætte ord på, men vil ”bare ikke i skole”
- Får det fysik dårligt når I nærmer jer skolen
- Har ændret adfærd, fx ændret søvnvaner; ekstra behov for tryghed & nærhed derhjemme
- Har undvigende adfærd og mange undskyldninger når noget ikke føles godt
Datoer
Nye forældreaftener oprettes efter behov
Tid: Fra 19.00-21.00
Sted: Fuglebjerg bibliotek (på 1. sal)
Intropris pr. person: 1.250,- inkl. moms (Normalpris: 1.490,- inkl. moms)
OBS: Begrænsede pladser – max 20 personer
Forbehold: Hvor Trivselsfabrikkens konsulent og gæstekonsulenten har samlet relevant viden og konkrete idéer m.h.p. at inspirere og støtte familier i at finde den vej frem der passer bedst til deres unikke situation, ligesom de vil give mulighed for erfaringsudveksling m.m., så kan vi ikke påtage os ansvaret, eller hæfte, for den måde hvorpå idéerne m.v. modtages og videreforvaltes og anvendes af deltagerne.